Vi starter op med en masse spændende hold igen i uge 37
Kom og vær med
Rytme Raketterne
Hver mandag fra kl. 16.00 – 16.45 (3-6 år)
Velkommen til “Rytme Raketterne” – holdet hvor bevægelsesglæde, leg og nærvær er i fokus. På dette hold inviterer vi de 3-6 årige sammen med en forældre (eller anden voksen) til en lektion fyldt med sjov, bevægelse og musik. Vi skal hoppe, snurre, kravle og meget meget mere.
Det handler om at udforske kroppens muligheder på en legende og tryg måde, hvor den voksne er aktivt med og støtter barnets udvikling.
Jeg glæder mig til at møde jer- Hilsner Kristina
Dans for sjov – for både piger og drenge
Hver onsdag fra kl. 16.00 – 17.00 (5-9 år)
I skal selv være med til at finde det perfekte “gruppenavn” til holdet, og I skal selv være med til at sammensætte en hyggelig time dans/show.
Maria vil lytte til jeres ideer og I vil sammen få en vildt sjov time.
Jumping Kids
Torsdag 16.00 – 16.45
Jumping fitness, også kendt som jumping, er en sjov og effektiv træningsform, der passer godt til børn.
Jumping fitness foregår på en trampolin og kombinerer hop, spring og dansetræk, hvilket gør det til en motionsform, der er både sjov og udfordrende for børn.
Kom og vær med – vi skal have det sjovt og hyggeligt
Krop & Bevægelse
Mandage 09.00 – 10.30
Krop og Bevægelse
Kom til Krop og Bevægelse og få en dejlig start på dagen.
Anne Marie vil lave lidt forskellig gymnastik med jer.
Alle kan være med.









